Vorupør Slagter

3. Koteletter med sommergrønt

3. Koteletter med sommergrønt

Ingredienser

  • 4 stk. koteletter
  • 200 g f.eks. spidskål eller savoykål
  • 200 g broccoli
  • 2 sommerløg
  • 100 g østershatte
  • 12 cherrytomater
  • 2 fed hvidløg, fint hakket
  • 2 spsk. majsolie
  • 1 dl vand
  • 3 spsk. østerssauce
  • 1 spsk. soyasauce
  • 1 tsk. sukker
  • Salt og hvid peber

Steg svinekoteletterne på en pande i varm olie i ca. 3 minutter på hver side. Skær kålbladene ud i store strimler. Skær broccoli ud i grove buketter med stilk. Snit sommerløg fint og gem toppene. Varm majsolie i en wok og steg det finthakkede hvidløg gyldenbrunt sammen med kål, broccoli, løg og østershatte i ca. 2-3 minutter. Tilsæt cherrytomater, vand, østerssauce og soyasauce og lad det simre i ca. 2-3 minutter. Smag til med sukker, salt og hvid peber.

Anret svinekoteletterne med de wokstegte grøntsager og kogejuicen. Pynt med fintsnittede toppe fra sommerløg.

Server med ris eller nye kogte kartofler.