Vorupør Slagter

5. Langtidskogt bolognese med rødvin

5. Langtidskogt bolognese med rødvin

Ingredienser

  • 600 g hakket oksekød
  • 125 g bacon i tern
  • 1 stor persillerod
  • 2 hakkede løg
  • 2 hakkede fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 2 stængler bladselleri
  • 250 g champignon
  • 2 små dåser koncentreret tomatpuré
  • 5 dl rødvin
  • Kalvefond eller vand
  • 2 laurbærblade
  • 1 spsk. oregano
  • 1 spsk. basilikum
  • ½ tsk. cayennepeber (kan udelades)
  • 1 tsk. sukker
  • Salt og peber
  • 1-2 dl fløde

Opskrift til 4 personer.

Svits bacon i en stor gryde. Hæld fedtet fra.

Svits oksekødet godt, tilsæt løg, hvidløg og krydderier.

Tilsæt tomatpuré og rør godt. Tilsæt rødvin og lad det simre i et par minutter, før du tilsætter alle de revne grøntsager, de hakkede champignoner og det stegte bacon. Hæld fond/vand ved, til det næsten dækker kødet, der må ikke komme for meget vand i, så forsvinder smagen. Læg låg på gryden. Lad det småsimre i minimum en time, gerne to.

Hæld fløden i og varm godt igennem. Serveres med friskkogt pasta.

Server med pasta og friskrevet parmesanost.